Odense Talentudvikling forener optimal træning og trivsel, med fokus på at børn og unge kan udvikle sig menneskeligt og sportsligt

Team Danmark Uddannelsespartnere

 

Team Danmarks uddannelsespartnere på ungdomsuddannelserne tilbyder særlige klasser for elitesportselever, med plads til morgentræning på skemaet. Du har mulighed for forlængede forløb, og supplerende undervisning ifm.  sportsrelateret fravær.

Uddannelserne er baseret på en høj grad af forståelse for elitesport, hvor forløbet er en målrettet kombination af elitesport og uddannelse, med understøttelse fra study buddies, mentorer og Team Danmark koordinatorer.

Hvis du vil have mulighed for at kunne forlænge din ungdomsuddannelse fra 3 år til 4 år skal du være Team Danmark godkendt elev. Er du Team Danmark godkendt elev, kan du forlænge din ungdomsuddannelse på alle ungdomsuddannelser i Odense. Godkendelsen søges ved Team Danmark.

De 4 Team Danmark  uddannelsespartnere i Odense

Videopræsentation af de 4 uddannelsespartnere

                                                              

Tornbjerg Gymnasium (STX)

Tornbjerg Gymnasium tilbyder et eliteidrætsmiljø med skemalagt morgentræning og gode træningsfaciliteter på skolen.

Læs mere om Tornbjerg Gymnasium

Tietgen Handelsgymnasium (HHX)

Tietgen Handelsgymnasium er for dig der ønsker at kombinere en uddannelse i marketing med fleksibilitet i skemaet, og afleveringer så du også kan passe din træning og turneringer.

Læs mere om Tietgen Handelsgymnasium

Kold Tekniske Gymnasium (HTX)

På Kold Tekniske Gymnasium´s linje "Sundhed og Idræt" får du en spændende uddannelse med plads til eliteidræt.

Læs mere om Kold Tekniske Gymnasium

 

FYNs HF + STX

På HF Sport har du muligheden for at tage en 2-årig HF og samtidig dyrke sport på et højt niveau. Du får frit valg af fagpakke og valgfag, og vi sørger for, at der er tid både til skole og træning Læs mere om FYNs HF her 

 

 

Øvrige ungdomsuddannelser

På alle øvrige ungdomsuddannelser i Odense har du mulighed for at forlænge din ungdomsuddannelse fra 3 år til 4 år, hvis du er Team Danmark godkendt.

Flere af skolerne har desuden særlige vejledere, som kan hjælpe dig med at få idræt og ungdomsuddannelse til at hænge sammen. Kontakt uddannelsesinstitutionen for nærmere information.